Den ultimative tryghedspakke

 
 

Tryghed fra start

Amning kan virkelig være svært, og dermed give frustrationer og bekymringer, hvis der er problemer fra start.

Ammebasen tilbyder den ultimative tryghedspakke, som består af i alt 4 besøg, som strækker sig både før og efter fødslen.

I vil få et besøg inden fødslen, hvor jeg hører om jeres erfaringer og ønsker omkring jeres kommende amning. Derudover vil I her blive informeret om alt det, I har behov for at vide omkring de første dage efter, barnet er født.

Efter fødslen vil jeg stå klar og besøge jer, så snart I er hjemme fra hospitalet. Her vil fokus være på at tjekke baby for stramt tungebånd, tjekke og korrigere sutteteknik, få svar på de første umiddelbare spørgsmål og alt det andet, som kan fylde.

Typisk på 4.-5. dagen står jeg klar igen og kommer ud lige omkring det tidspunkt, hvor mælken løber til. Her kan nogle gange opstå udfordringer af forskellige art og dermed også en masse spørgsmål. Ud over det følger jeg op på sutteteknikken, ammestillinger mm.

Fjerde besøg vil handle om opfølgning og ultimativ tryghed. Her er målet at få samlet op og rundet af, så I føler jer helt trygge i amningen og det videre forløb.

Ud over besøgene, er der fuld mulighed for opfølgende telefonsamtaler og sms i hele forløbet.

Målet med den ultimative tryghedspakke er at opnå en smertefri amning, samt at skabe en tryg periode i den første tid.

Er I interesserede i tryghedspakken, kontakt mig pr. telefon.

Telefon & SMS tilgængelighed

Mandag - søndag
morgen, eftermiddag og aften

besøg tilgængelighed

Alle hverdage
Weekend og helligdage aftales efter behov

Ammebasen kører i Region H, men kontakt mig, hvis I bor udenfor Region H, så ser vi, om det er muligt.

 

Hvem kan få glæde af Tryghedspakken?

Tryghedspakken er en rigtig god mulighed for både førstegangs - og flergangsfamilier.

Førstegangsfamilien bliver rigtig godt rustet til det kommende forløb. De bliver forberedt, får et realistisk billede af, hvad de skal forvente efter fødslen og får opbygget selvtillid omkring det. De fastlagte besøg efter fødslen giver en tryghed og følelse af, at de ikke står alene med det hele.

Flergangsfamilien får mulighed for at bruge deres erfaringer fra sidste gang til at gøre det kommende ammeforløb rigtig godt. Mange har kæmpet ved et tidligere forløb, og denne tryghedspakke er den ultimative mulighed for at få vendt de tidligere dårlige erfaringer til gode ammeerfaringer. En dårlig ammeerfaring sidder nemlig dybt i familien, ofte specielt hos mor. Tryghedspakken er en virkelig en god mulighed for at få vendt den tidligere oplevelse til noget godt med tryghed og opfølgning.

 Tryghedspakken - På bagkant

Det er også en mulighed at booke Tryghedspakken efter fødslen - på bagkant. Behovet for ammevejledning og ammehjælp kan i høj grad også opstå, når familierne har født og mangler tæt opfølgning, tryghed og ensrettet vejledning i deres ammeopstart.

Tryghedspakken - På bagkant indeholder, som i den almindelige tryghedspakke, også fire besøg, men her er det fire ammebesøg efter fødslen, som er gældende.

Tiderne for de fire besøg aftales løbende ud fra familiens behov, min vurdering og barnets situation, men første besøg vil altid ligge hurtigst muligt efter familien har kontaktet mig.

I hver besøg ligger vi sammen en plan, så familien slet ikke er i tvivl om, hvad de skal arbejde videre med, indtil vi ses næste gang.

Ud over besøgene, er der, som i den anden tryghedspakke, fuld opfølgning pr telefon og sms. Her er der mulighed for daglig kontakt, hvis det er behovet.

Kontakt mig endelig, hvis I lige har født og ønsker tryghed og ensretning i jeres ammeopstart med Tryghedspakken - På bagkant.